Dag 15: Yosemite

Lørdag morgen lagde vi vejen forbi den lokale kaffebar i Bishop og købte to-go-morgenmad i form af friskbrygget kaffe og lækre smoothies, hvilket var en ganske kærkommen afveksling efter mange dage med amerikansk hotel-morgenmad, der typisk består af kaffe og toastbrød med marmelade - og så måske scrambled eggs, hvis man er heldig. Nogle steder består hotellernes "complimentary breakfast" også bare af kaffe og wienerbrød, så når man er vant til at få havregryn, skyr eller rugbrødsmadder med ost, kan man virkelig godt komme til at savne dansk morgenmad efter nogle uger på farten i USA.

Vi kørte ind i Yosemite National Park ad Highway 120 ved Tuolumne-passet, hvor vi betalte 20 dollars for at få adgang med bilen, og det storslåede landskab og de enorme mængder af frisk bjergluft taget i betragting synes den entrépris nærmest latterligt lav. med andre ord får man virkelig meget for pengene, når man betaler for at køre ind i Yosemite, og det samme gælder faktisk alle de andre nationalparker og naturreservater, vi har besøgt undervejs på vores roadtrip.

Da vi nåede til Yosemite, havde vi allerede set masser af fantastisk natur, så man skulle måske ikke længere tro, at der var særlig meget, der ku' imponere os i den henseende, men det fantastiske ved at tage på roadtrip i USA er, at landskabet bliver ved med at forandre sig, og ethvert nyt landskab har sin egen helt unikke og storslåede charme. Yosemite er med sine grå klippesider og grønne træer overvældende smuk, og duften af frisk luft og nåletræer er gennemtrængende overalt.

Bjergsiderne i Yosemite bærer tydeligt præg af den store skovbrand i efteråret 2013.

Eller... Det sidste er faktisk løgn, for da vi var nået et godt stykke vej ind af Tioga Road, blev duften af nåletræer langsomt afløst af en tydelig lugt af røg. Skovbrande er som bekendt også en del af virkeligheden i Yosemite, og det er desværre mere reglen end undtagelsen, at store dele af området går op i røg hvert eneste år, når sommeren går på hæld.

Sidste år i september blev Yosemite-dalen lukket fuldstændig af for besøgende på grund af skovbrand, men det var heldigvis ikke tilfældet i år, hvor det kun var en mindre del, der var lukket for turister. I nærheden af Yosemite Village kørte vi igennem det område, der blev ramt sidste efterår, og træerne bærer stadig tydeligt præg af den hårde medfart.

Vi havde ikke planer om at begive os ud på længere vandreture i Yosemite men nøjedes med at køre op til Glacier Point, hvor vi gik den korte gåtur fra parkeringspladsen ud til et af de mest populære udsigtspunkter i området.



Derfra havde vi udsigt over hele dalen - inklusive Half Dome med det karakteristiske "halverede" udseende - og i det fjerne kunne man også tydeligt se røgen fra den skovbrand, som vi havde kunnet lugte tidligere på dagen.

Udsigt fra Glacier Point over Half Dome (til venstre) og Yosemite Valley

Yosemite-selfie 

Da vi havde taget et par billeder af udsigten (og sikret os den obligatoriske selfie), spottede jeg et par velkendte ansigter iblandt de andre turister på stedet. Det viste sige at være et svensk par, som vi havde snakket med over morgenmaden en dag i Los Angeles, og selvom de var et flygtigt bekendtskab, var det alligevel lidt vildt at løbe på nogen, som vi "kendte", når vi befandt os så langt hjemmefra som tilfældet var.

Efter en kort hyggesnak om nogle af de oplevelser, som vi hver især havde fået i løbet af de forgange to ugers tid, ønskede vi hinanden fortsat god tur, og så fortsatte vi for anden gang på bare 14 dage vores respektive roadtrip-eventyr i hver vores retning.

Frokosten blev indtaget i det fri med udsigt over Yosemite Valley imens vi lyttede til en informationsmedarbejder, der var ved at fortælle nogle andre besøgende om den brand, der samtidig hærgede i bunden af dalen.

Han fortalte, at branden var blevet udløst af et lynnedslag, og at den havde ulmet i skovbunden i intet mindre end 49 dage, da den var blevet opdaget knap en uge forinden. På daværende tidspunkt var kun et relativt lille område på ganske få acres berørt, men dagen efter blæste det op, og inden for kort tid havde branden bredt sig til et område på flere tusinde acres. Om lørdagen, da vi besøgte Yosemite, havde flammerne fat i 5000 (jeps, FEM TUSINDE acres - hvilket svarer til lidt over 20 kvadratkilometer), men da var branden også endelig under kontrol. I skrivende stund brænder det stadig i området, men luftkvaliteten er forbedret, og branden begynder så småt at dø ud i takt med, at nationalparkens medarbejdere får ryddet underskoven, så flammerne ikke breder sig mere end højst nødvendigt.

Da vi satte kursen mod vest for at køre ud af Yosemite igen passerede vi den imponerende El Capitan, som er et yndet udflugtsmål for klatrere og bjergbestigere fra hele verden. Vi gjorde også et kort stop ved Bridal Veil Falls og fik et glimt af et af parkens mange vandfald.

Der var dog hverken meget "vand" eller "fald" at se... De få vanddråber der kom ud over klippesiden forvandledes højest til en lille sky af vanddamp. Det var med andre ord helt tydeligt for os hvorfor det anbefales at besøge Yosemite om foråret, hvor sneen i bjergene smelter og fylder områdets vandfald, floder og søer med enorme mængder smeltevand. Det må være et storslået syn at besøge vandfaldene på den årstid, men det var faktisk også temmelig fascinerende at se, hvor forsvindende små Yosemites berømte vandfald kan været, når hele det vestlige USA er ramt af tørke.

Som sagt er det alle pengene værd at besøge nationalparkerne i det vestlige USA, og man oplever virkelig, at pengene går til et godt formål - nemlig at passe godt på al den smukke natur, der gør landet så fantastisk. Og selvom man let kan få det modsatte indtryk, når amerikanerne i de danske medier ofte portrætteres som et overforbrugende og nærmest kynisk folkefærd, er det helt afgjort vores indtryk, at de i virkeligheden er vældig gode til at værne om den unikke natur i nationalparkerne.

Og hvis vi skulle have været i tvivl, så fik vi et lille glimt af den særlige omtanke for naturen, som vi er stødt på mange gange i løbet af vores roadtrip: På vej ud af nationalparken, der ellers ikke var særlig tæt trafikeret, stødte vi nemlig pludselig på en trafikprop.

Årsagen viste sig at være, at der midt på den snirklede bjergvej sad et lille egern og nød en eftermiddagssnack - og der blev det roligt siddende, imens turistbusser og landrovers tålmodigt sænkede farten og kørte uden om i et roligt tempo!