torsdag den 9. oktober 2014

Dag 24-26: Tre dovne dage i L.A.

Fra Santa Barbara-området fortsatte vi mandag turen sydpå imod Los Angeles ad Highway 1, og lige nord for L.A. - eller "i det nordlige L.A." (alt efter hvordan man definerer bygrænserne for den enorme metropol) - besøgte vi Cabrillo Outlets, som er et stort indkøbskompleks bestående af outlet-forretninger fra en lang række store, kendte butikskæder såsom Saks Fifth Avenue, GAP, Converse, Banana Republic, Diesel og mange, mange andre.

Prisniveauet i de fleste af butikkerne var lidt lavere end ellers, men faktisk var stedet som helhed temmelig anstrengende og uinspirerende, idet mange af butikkerne var ligeså overfyldte med varer, som min lokale H&M hjemme i Odense - og den slags er (som de fleste sikkert vil give mig ret i) bare ikke noget, der boder for særlig gode shoppingoplevelser.

Efter outlet-besøget fortsatte vi turen mod L.A. via Malibu, som vi begge havde set frem til at opleve på tætteste hold, men med få dage tilbage af vores fire uger lange rejse var vi på dette tidspunkt blevet så overmætte af oplevelser, at vi faktisk nærmest ikke orkede at stå ud af bilen for at se nærmere på den bounty-agtige rigmandsbydel. I stedet satte vi Hesten uden navn på cruise control og rettede kursen mod Hotel Mikado i Studio City, L.A., hvor vi skulle bo de sidste tre nætter af turen.

"The Odd Couple (2014)": Matthew Perry som Oscar Madison og Thomas Lennon som Felix Unger
Tirsdag hev vi en halv dag ud af kalenderen for bare at ligge ved hotellets pool og slappe af, hvilket var noget, vi ellers kun havde taget os tid til en enkelt formiddag i Buellton. Samme aften havde vi booket os ind som publikum i CBS Studios, hvor vi skulle overvære optagelserne til et afsnit af "The Odd Couple", som er Matthew Perrys nye (dvs. kommende) sitcom, så efter adskillige timers doven afslapning i solen tog vi os om eftermiddagen omsider sammen til at være lidt aktive igen.

Efter at have skiftet badetøjet og solbrillerne ud med noget påklædning, der i lidt højere grad egnede sig til en aften i et køligt tv-studie, kørte vi til CBS Studios, hvor vi hurtigt blev gelejdet igennem køer og sikkerhedskontroller og ind på vores pladser i studiet. På det intermistiske publikumspodium var der plads til omkring 180 mennesker, og nedenfor podiet var kulisserne opdelt i tre hovedområder; den obligatoriske sitcom-stambar, den endnu mere obligatoriske sitcom-stue og endelig et lille - men ligeså obligatorisk - sitcom-køkken. Alle tre kulisser var i brug i løbet af aftenen, men i og med at det meste af afsnittet udspillede sig i hovedpersonernes lejlighed - dvs. i stuen og køkkenet - havde vi det meste af tiden et rigtig godt udsyn fra vores anviste pladser allerlængst til højre på publikumspodiet.

Det var en vildt fed oplevelse at overvære optagelserne, og når man som jeg har været stor fan af Matthew Perry siden Friends ramte de danske tv-skærme for snart mange år siden, var det i sig selv helt fantastisk at få mulighed for at tilbringe hele fem timer i selskab med ham (ganske vist på behørig betragter-afstand) - og med seriens øvrige komiske talenter for den sags skyld.

Selvom det uden tvivl er Matthew Perry, der er seriens store stjerne og trækplaster, var det birollerne, der høstede de absolut største latterbrøl fra os såvel som det øvrige publikum. Yvette Nicole Brown, som spiller sportsskribenten Oscar Madisons (dvs. Matthew Perrys) assistent i serien - og som nogen måske kender fra hendes rolle som Shirley i komedieserien Community - fik i særdeleshed mine lattermuskler på gled, og da vi kom hjem til Danmark igen, tog jeg fluks hul på at se alle fem eksisterende sæsoner af Community, som i årevis har haft en plads på min (efterhånden alenlange) must-watch-liste.

Der er i øvrigt ikke sat en premieredato for "The Odd Couple" endnu, men CBS har bestilt en hel sæson af serien, og det ligger vist i kortene, at den skal på skærmen i USA til foråret. Om den så også når til Danmark er jo en helt anden sag - men mon ikke den gør? Det er jo trods alt Matthew Perry!

Onsdag var den sidste hele dag på vores tur, og vi havde egentlig tænkt os at bruge dagen i Universal Studios, som ligger tæt på hvor vi boede i Studio City. Da vi kørte hjem fra CBS tirsdag aften var vi imidlertid dødtrætte og stopmætte af oplevelser, så vi blev ret hurtigt enige om, at en hel dag i en fyldt forlystelsespark meget vel ville kunne få oplevelsesbægret til at flyde over - og så besluttede vi os for at spare pengene og i stedet bruge den sidste dag på total afslapning og lidt shopping.

Udsigt over (noget af) The Grove
Vi startede med at køre sydpå til Melrose Avenue, som har ry for at være lidt af et shopping-mekka for alle, der finder Rodeo Drive for dyr og fisefornem, og som hellere vil have skæve vintage-fund med hjem i kufferten end Manolo Blahnik-sko og Dior-tasker. Og vi fik præcis det, vi kom efter, for på Melrose Avenue ligger den ene spændende og inspirerende tøj- eller smykkebutik efter den anden - og priserne var faktisk næsten ligeså lave som i de dødkedelige og overfyldte outlets, vi havde besøgt om mandagen.

Efter at have slentret lidt frem og tilbage ad Melrose Avenue kørte vi til The Grove, som er et stort udendørs shoppingcenter, der er etableret i direkte tilknytning til Farmer's Market, som er L.A.'s ældste fødevaremarked.

Jeg manglede lidt læsestof til flyveturen hjem, så i Barnes & Noble opstøvede jeg Dan Browns Inferno, som jeg stadig havde til gode at få læst, samt Elizabeth Gilberts Eat, Pray, Love, som jeg indtil videre kun har stiftet bekendtskab med i filmversionen.

I Farmer's Market gik vi målrettet efter hotsauce-butikken Light My Fire, hvor vi forsynede os med urimelige mængder lækkerier til spisekammeret hjemme i Odense. Vi holdt os ganske vist fra de aller stærkeste produkter eftersom jeg er af den overbevisning, at man ikke bør spise ting, der (i ramme alvor!) har dødningehoveder påtegnet emballagen.

Himmel på jord for hotsauce-elskere
Selvom vi gerne ville have oplevet Universal Studios, var vi glade for beslutningen om at droppe forlystelsesparken til fordel for afslapning og shopping, og da vi gik i seng onsdag aften - den sidste aften på hele vores roadtrip - faldt vi i søvn med brede smil på læben over, at vi næste dag kunne glæde os til at vende næserne hjemad mod Odense, Dexter og rugbrødsmadder igen.