Weekenden er gået med at pakke ud og vaske tøj, og så har vi gjort os voldsomt umage for at komme jetlagget til livs. Med andre ord har vi sovet hovedparten af de seneste par dage væk, omend der da også lige blev tid til at fejre Jeppe, som søndag blev et år ældre.
I dag er det som bekendt blevet hverdag igen, og Jeppe var allerede ude af døren klokken halv syv i morges for at møde tidligt på arbejde. Og efter en sommer, der på godt og ondt har været helt uforglemmelig for mit vedkommende, føler jeg omsider - takket være fire ugers total afkobling fra alt, hvad der vedrører stresssygdom og svære beslutninger om studie- og arbejdsliv - at jeg atter kan forholde mig til tanken om at få skrevet mit speciale. Jeg har været i kontakt med min vejleder, og i stedet for at søge om annullering af min specialekontrakt og melde mig ud af studiet (som jeg ellers havde indstillet mig på at gøre, da vi rejste fra Danmark i slutningen af august), arbejder jeg nu på at finde en løsning inden for rammerne af min gældende specialekontrakt.
Ambitionsniveauet for specialeskrivningen er et helt andet, end det var i foråret, men det gør ikke spor, for jeg er absolut heller ikke længere den samme som da mit specialesemester gik i luften tilbage i februar.
Udover at jeg så småt er begyndt at tænke specialetanker igen, har jeg også tænkt mig at følge mit rejseblog-projekt til dørs og forfatte et par indlæg, der kan yde den sidste uges tid på farten i Californien retfærdighed. Det var en uge, som bød på smuk natur, lækker vin og brede smil, og vi blev hurtigt enige om, at turen ned langs Highway 1 sagtens kan tåle at blive gentaget i fremtiden - jo før, jo bedre.
Dexter fyldte selvsagt meget i vores tanker den sidste halvanden uges tid af rejsen, og det var vidunderligt at komme hjem til det lille kræ igen! Han bliver kvikkere for hver dag der går, og dyrlægens vurdering er, at vi med en passende dosis daglig genoptræning kan forvente, at vovsen bli'r sig selv igen i løbet af en overskuelig fremtid, så vi er bare SÅ glade og lettede!
Så hermed en opfordring til alle hundejere derude i det ganske land (og i Odense-området i særdeleshed): Hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med de dygtige dyrlæger på Skibhus Dyreklinik, kan jeg på det varmeste anbefale, at I gør det ved førstkommende lejlighed, for de mennesker er simpelthen guld værd!
Ambitionsniveauet for specialeskrivningen er et helt andet, end det var i foråret, men det gør ikke spor, for jeg er absolut heller ikke længere den samme som da mit specialesemester gik i luften tilbage i februar.
Udover at jeg så småt er begyndt at tænke specialetanker igen, har jeg også tænkt mig at følge mit rejseblog-projekt til dørs og forfatte et par indlæg, der kan yde den sidste uges tid på farten i Californien retfærdighed. Det var en uge, som bød på smuk natur, lækker vin og brede smil, og vi blev hurtigt enige om, at turen ned langs Highway 1 sagtens kan tåle at blive gentaget i fremtiden - jo før, jo bedre.
Dexter fyldte selvsagt meget i vores tanker den sidste halvanden uges tid af rejsen, og det var vidunderligt at komme hjem til det lille kræ igen! Han bliver kvikkere for hver dag der går, og dyrlægens vurdering er, at vi med en passende dosis daglig genoptræning kan forvente, at vovsen bli'r sig selv igen i løbet af en overskuelig fremtid, så vi er bare SÅ glade og lettede!
Så hermed en opfordring til alle hundejere derude i det ganske land (og i Odense-området i særdeleshed): Hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med de dygtige dyrlæger på Skibhus Dyreklinik, kan jeg på det varmeste anbefale, at I gør det ved førstkommende lejlighed, for de mennesker er simpelthen guld værd!
Tak til alle jer, der har læst med på bloggen undervejs - jeg håber, at I har lyst til at læse med lidt endnu. Og tusind tak for de pæne ord om mine skriverier; roserne betyder virkelig meget for mig, og min indre skribent er effektivt blevet vækket til live igen!
