Dag 23: Vinsmagning og nye bekendtskaber i Santa Barbara

Undervejs på køreturen fra Buellton til Santa Barbara kørte vi ad små bjergveje og fik derigennem lejlighed til at opleve noget af al den landbrug, der kendetegner området, på tætteste hold. Det betaler sig at have lugtesansen i orden, når man kører rundt i landskabet i og syd for Santa Ynez Valley, for deromkring får næseborene sig virklig én på opleveren; det ene øjeblik rammes man af en gennemtrængende duft af blomkålsmarker (hurra - for jeg ELSKER blomkål!), det næste øjeblik er det duften af friske bær, der hænger i luften, og med ét bliver hele herligheden afløst af en kraftig - og nærmest velkendt - duft af kartoffelmarker.

Det eneste der faktisk ikke dufter særlig kraftigt er vinmarkerne - men det er til gengæld et fantastisk og helt unik syn, der møder én, når man suser forbi vinranke efter vinranke i landskabet uden for Santa Barbara.

Takket være ét styks optjent Welcome Reward hos Hotels.com kunne vi booke et værelse på et hotel centralt i Santa Barbara, som tydeligvis er et eftertragtet sted at være. Det havde ikke været muligt at finde en overnatning i selve byen, hvis vi skulle have holdt os til vores tommelfingerregel-budget der lød på maksimalt 100 dollars pr. overnatning, så de mange overnatninger, som vi i løbet af turens første tre uger havde booket ved hjælp af min Hotels.com-app, faldt ud til vores fordel på det helt rette tidspunkt.

På Avania Inn fik vi mulighed for at checke tidligt ind på vores værelse, og efterfølgende skyndte vi os ud i Santa Barbaras tidlige eftermiddagssol for at kigge lidt på byen og finde en frokostrestaurant. Valget faldt på Eladio's, som serverede tuna melt med sweet potato fries, og selvom maden på flere måder lod lidt tilbage at ønske (note to self: sweet potato fries - nej tak!), var frokosten alligevel en mindeværdig oplevelse, for den hvidvin som jeg fik serveret til maden var ganske enkelt den absolut lækreste hvidvin, jeg i mit liv har smagt! Estancia Pinot Grigio (årgang desværre ukendt) - blev lige på stedet føjet til vinreol-ønskelisten, for hold da op, hvor smagte den bare vanvittigt godt!

Efter frokosten gik vi en tur ud på Stearn's Wharf og nød udsigten ind over land, hvor stribevis af høje, slanke palmer stod langs stranden og brød med rækken af hvidkalkede husmure.

Efter at Santa Barbara stort set blev jævnet med jorden i forbindelse med et jordskælv i midten af 1920'erne, vedtog man, at den spansk-mexicanske byggestil skulle gøres gennemgående i hele byen, og resultatet er slående.

Selvom det måske kan lyde dræbende kedeligt at lægge sådan en lokalplan for en hel by, går det virkelig op i en højere enhed i Santa Barbara; de hvide husmure set i kombination med den blå himmel og de grønne palmeblade giver byen en virkelig lækker og nærmest tropisk atmosfære, som man kun kan blive veltilfreds af at opholde sig i.

Da vi fik landjord under fødderne igen besluttede vi os for at tage en lille improviseret vinsmagningstur, som er en aldeles ligetil og helt unik oplevelse i Santa Barbara. I byens centrum imellem State Street og Garden Street ligger nemlig den såkaldte "The Funk Zone", hvori de små wineries ligger side om side, således at man bogstaveligt talt kan dingle fra den ene vinbar og videre til den næste uden at man behøver at gøre sig synderligt umage.

"This wine will abduct your tastebuds!"

Det første af de to vinsmagningssteder, som vi nåede at besøge, var en lille bar ved navn baren Area 5.1, som - ud over at have fem egenproducerede vine som sit omdrejningspunkt - var gennemført opbygget omkring et UFO-tema. Hele baren (helt ned til flisemosaikken på gæstetoilettets gulv!) var udsmykket med inspiration fra Area 51, og jeg var især vild med beskrivelserne af husets forskellige vine, for selv her skinnede konspirationsteorierne og mystikken igennem i formuleringerne.

På Area 5.1 smagte vi husets fem forskellige vine (to hvide og tre røde) for den beskedne sum af 10 dollars, og da vi havde tømt det sidste glas, skyndte vi os videre for at finde endnu et winery og endnu mere lækker vino til vores drueglade ganer.

Efter en kort gåtur i solskinsvejret spottede vi Fox Winery, der benyttede sig af skulpturer og andet iøjnefaldende kunstner-blikfang for at lokke gadens forbipasserende indenfor i lokalerne - og det viste sig da også, at der var tale om et vinhus, som udover et velvoksent udvalg af røde og hvide vine også rummede en mindre kunstudstilling.

Indenfor i vinbaren besluttede vi os for at prøve stedets udvidede tasting flight, som bestod af syv forskellige vine. Med vores vinglas i hænderne tilbragte vi efterfølgende en times tid med at slentre rundt i udstillingerne og forsøge at ligne nogen, der havde forstand på kunst, og taget i betregtning, hvor blandet det øvrige klientel på stedet var, tror jeg faktisk at vi faldt meget godt i med omgivelserne!

Da vi var nået igennem det syvende og sidste glas vin, var det blevet lukketid på Fox Winery, og vi begav os derfor atter ud i Santa Barbaras lune aftensol. Fra en nærliggende bar kunne vi høre livemusik i form af en rigtig svedig omgang funk, så vi gik i retning af lyden for at slå os ned i baren med aftenens sidste glas vin. I baren sad også et andet ungt par, som vi genkendte fra vinbaren på Fox Winery, hvor de ligesom os havde tilbragt noget af aftenen med en vinsmagning, og takket være Jeppes evne til falde i snak med hvem som helst hvor som helst, blev ét glas vin hurtigt til flere, og vi endte faktisk med at tilbringe resten af aftenen i selskab med vores nye bekendtskaber.

Det viste sig, at Ines og Leon - som til daglig bor i Haarlem i Holland - også var i gang med at roadtrippe sig vej igennem det sydvestlige USA. Imens Jeppe og jeg på daværende tidspunkt efterhånden var nået til vejs ende på vores tur, var de dog kun lige begyndt, så vi delte gladeligt ud af alle de rejsetips, vi havde noteret os undervejs i løbet af de seneste tre ugers tid.

Vi nåede i det hele taget vidt omkring i samtaleemnerne i løbet af de få vanvittigt hyggelige timer, som vi tilbragte i selskab med Ines og Leon, og mødet med dem satte lige prikken over i'et på en aften, der i forvejen bød på massevis af mindeværdige indtryk.

Som jeg har skrevet før her på bloggen - og sagt til alle, der har lagt ører til vores roadtrip-beretninger - kan Highway 1-strækningen fra San Francisco til Los Angeles sagtens tåle endnu et besøg i fremtiden, og Santa Barbara er i allerhøjeste grad en af årsagerne til, at vi har det sådan; vi ville inderligt elske at vende tilbage til "The Funk Zone" og tilbringe endnu en dag med at dingle fra vinglas til vinglas!

Snapshot fra en hyggelig aften med god vin og nye bekendtskaber i Santa Barbara