Dag 13: Fra Las Vegas til Pahrump

Vegas Weddings' bryllupskapel med drive-through'en The Fast Lane til venstre

Nå, hvor kom jeg fra...? Nåh, jo - det var det der bryllup jo!

Vi blev som sagt gift i Las Vegas onsdag aften, og torsdag morgen startede vi dagen med at køre tilbage til bryllupskapellet for at kigge fotografens billeder igennem og udvælge det bedste foto, idet et enkelt billede var inkluderet i den bryllupspakke, vi havde købt aftenen før.

Som jeg tidligere har skrevet, er bryllupsindustrien i Las Vegas en kæmpe og særdeles velkørende pengemaskine, og i forbindelse med den planlagte photo viewing stødte vi for alvor på en situation, hvor alt er nøje tilrettelagt for at lokke nogle ekstra dollars ud af lommerne på folk: I bryllupskapellets bagkontor blev vi bænket foran en storskærm med et slideshow bestående af 35 billeder, som fotografen havde taget af os under og efter ceremonien aftenen forinden. På lydsiden af slideshowet var der tilføjet en sukkersød og frygteligt corny kærlighedssang, som var så ækel at høre på, at vi måtte skrue helt ned for musikken for overhovedet at kunne koncentrere os om at kigge på billederne - det var helt absurd!

Det var tydeligt, at bryllupskapellets default-strategi er at antage, at ethvert nygift brudepar er til pladdersentimental prinsesseromantik, men vi valgte jo netop Vegas-brylluppet fordi ingen af os ville føle os særlig godt tilpas med al den traditionelle hurlumhej, så for os var oplevelsen egentlig mest lidt komisk.

Det er almindelig praksis, at man køber en bryllupspakke, som inkluderer et antal billeder, som tages af en professionel fotograf, og eftersom vi på intet tidspunkt havde sat næsen op efter at få billeder med hjem fra oplevelsen, valgte vi den mindste pakke med ét billede. Hvis vi efter mødet med sødsuppe-slideshowet skulle få lyst til at få flere billeder med hjem, kunne vi skam sagtens tilkøbe flere; det kostede bare 40 dollars (jeps, FYRRE DOLLARS!!!) per styk...!

Nøj, hvor kan man spare mange penge på alt muligt, når man foretrækker afslappet glæde og tosomhed frem for storstilet romantik... Bryllupsmiddagen bestod i øvrigt af burger og fadøl på Gordon Ramsays brugerrestaurant på The Strip!

Nevada-buddha fra Las Vegas: Enlightenment on a spring

Efter endt photo viewing smuttede vi forbi "The World's Largest Giftshop" i håbet om at finde en Nevada-buddhafigur til vores samling, og i og med at vi befandt os i en by, der er notorisk kendt for overfladiskhed og hurtige løsninger, gik vi efter at finde den absolut mest plastik-agtige løsning - og vi fandt præcis det vi søgte! 

Omkring middagstid torsdag var vi klar til at fortsatte roadtrippen vestpå med retning mod Death Valley, men inden vi forlod byen helt skulle vi naturligvis lige have et billede med hjem af det ikoniske "Welcome to Fabulous Las Vegas"-skilt.

Den næste store naturoplevelse ventede forude i Death Valley, og vi valgte at tage en overnatning undervejs, så vi gjorde holdt i Pahrump, som er beliggende i Nevada tæt på grænsen til Californien. Ifølge Wikipedia er det mest interessante, man kan sige om Pahrump, at byen er kendt som "The RV Capital of Nevada", og vi oplevede da virkelig heller intet i den by; den var rent ud sagt røvkedelig!

Vi tilbragte et par timer med at se Shawshank Redemtion på hotelværelset om eftermiddagen, og om aftenen kørte vi forbi Walmart for at købe provianter til turen igennem Death Valley. Efter Grand Canyon var vi jo blevet fuldstændig klar over, hvor stor betydning det har at få store mængder vand, når varmen er så ekstrem som det er tilfældet flere af de steder, vi har befundet os undervejs på turen, så vi købte 24 halvlitersflasker for ca. 3 dollars, og de fik lov at overnatte i en køletaske fyldt med is, så vi fredag kunne have rigeligt med koldt vand til den varme køretur igennem et af verdens allervarmeste områder.

I Walmarts deli-afdeling købte vi vores aftensmad i form af to færdige takeaway-salater, og det var en rigtig god oplevelse, som bekræftede os i, at man sagtens kan få både sund og udmærket mad til billige penge i USA. Selvom vi har spist helt ufatteligt mange burgere på vores tur, er vi faktisk generelt meget positivt overraskede over den amerikanske madkultur, og vi er endnu ikke stødt på de gigantiske portionsstørrelser, som vi havde forberedt os på hjemmefra.

Noget ordentligt brød er faktisk det eneste, vi savner rent mad-mæssigt, for dét kan de dælme godt nok ikke finde ud af at lave i USA... Nøj, hvor bliver det lækkert at komme hjem til rugbrødmadder og skummetmælk igen!